Holdbeskrivelse

Byg & Hyg – Arkitektur, værktøj og genbrug i det nye CØ-Hus! (NYT!)


Alder:

Alle kan være med!

Undervisningen tilrettelægges efter dem, der tilmelder sig, så både børn, unge og voksne kan deltage. Vi arbejder i mindre grupper og tilpasser projekterne efter alder, erfaring og interesser.


Tid: Onsdag kl. 15.30–17.30


Undervisere:

• Camilla Rasmussen – kunstner og designer
• Amalie Bergholdt – Industriel- og møbel designer og arkitekturformidler
Har du spørgsmål til undervisningen, kontakt Amalie på: 52238830


Sted: Cirkulær Økonomi Huset (CØ-Huset), Affald & Genbrug
Fynsvej 100, 5500 Middelfart


Start: Uge 36


Mødegange – i alt 12 gange

I uge 47, den 20. november, afslutter vi forløbet med en fælles dag og udstilling for alle elever på Middelfart Billedskole. Familie og venner er meget velkomne. Nærmere information følger.

Mere information om tid og sted følger, når vi nærmer os.


Beskrivelse:

Kan du lide at bygge, tegne, designe og bruge dine hænder?

Så er Byg & Hyg måske lige noget for dig!

På holdet arbejder vi med arkitektur, design og genbrug gennem sjove og kreative byggeprojekter. Vi undersøger, hvordan bygninger, rum og møbler bliver til, og hvordan gode idéer kan udvikles fra en skitse på papir til noget, man rent faktisk kan bygge.

Vi skal tegne, lave modeller og bygge i både små og store formater. Undervejs lærer du at bruge rigtigt værktøj som boremaskiner, save, skruemaskiner, målebånd og andre seje redskaber, som arkitekter, designere og håndværkere bruger, når idéer skal blive til virkelighed.

Vi bygger af materialer fra genbrugspladsen og eksperimenterer med træ, metal, pap, maling, plastik og andre spændende materialer. Måske skal vi bygge små huse, møbler, hemmelige rum, installationer eller noget helt andet, som vi finder på sammen.

Undervisningen foregår i det nye CØ-Hus ved Affald & Genbrug, hvor vi har adgang til masser af materialer, værktøj og plads til at bygge, afprøve idéer og tænke stort.

Der er plads til både begyndere og erfarne byggere. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, kreativ og har lyst til at skabe noget med dine egne hænder.

Her handler det om at bygge, hygge, eksperimentere og have det sjovt, mens vi lærer om arkitektur, design, håndværk og bæredygtighed.


Praktisk:

Husk tøj, der må blive beskidt

Medbring gerne en lille madpakke og en vandflaske


Kommunikation:

En uge før kursusstart modtager du en velkomstmail med praktisk info.
Hold øje med indbakken (og spam). Mailen kommer fra Middelfart Billedskole.


Pris:

980 kr. inkl. Materialer (12 gange)
Ved betaling opkræves et gebyr på 3,9 % af kursusbeløbet.


Der er mulighed for en prøvegang. Hvis du ikke ønsker at fortsætte efter første gang, refunderer vi beløbet. Herefter er betaling bindende.