Holdbeskrivelse
Kunst – Begyndere og let øvede
Tid: Tirsdag kl. 18.00 - 21.00
Underviser: Camilla Rasmussen, tlf.: 22289940
Start: Uge 36
Slut: Uge 47
Sted: Strib: Billedkunstlokalet på Strib Skole
Mødegange – i alt 12 gange
I uge 47, den 20. november, afslutter vi forløbet med en fælles dag og udstilling for alle elever på Middelfart Billedskole. Familie og venner er meget velkomne. Nærmere information følger.
Beskrivelse
Strib Kunst er et aftenhold for voksne, der har lyst til at fordybe sig i kunst og kreative processer i et inspirerende fællesskab. Kurset henvender sig både til begyndere og øvede, og undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers erfaringer, interesser og ønsker.
Vi arbejder med forskellige kunstneriske teknikker, materialer og udtryk inden for blandt andet tegning, maleri, grafik og eksperimenterende billedkunst. Undervejs vil der være oplæg, fælles øvelser og individuel vejledning, som kan hjælpe dig med at udvikle dit eget visuelle sprog.
Der er fokus på kreativitet, fordybelse og glæden ved at skabe – samtidig med at vi inspirerer hinanden og deler erfaringer i gruppen.
Praktisk
Pris
2.000 kr. ekskl. materialer (12 gange)
Ved betaling opkræves et gebyr på 3,9 % af kursusbeløbet.
Der er mulighed for en prøvegang. Hvis du ikke ønsker at fortsætte efter første gang, refunderes beløbet. Herefter er betaling bindende.