Holdbeskrivelse
Skulpturkursus for voksne
Lørdag d. 21. september 2024 kl. 10.00 - 16.00
Lørdag d. 26. oktober 2024 kl. 10.00 - 16.00
Underviser: Skulptør Lisbeth Kragh
Pris: kr. 1.000 inkl. gebyr. Ekskl. materialer.
Adresse: Assensvej 177, 5500 Middelfart
Beskrivelse:
Kurset er åbent for både øvede og nybegyndere. Vi vil arbejde med gasbeton, et materiale kendt for sin lette formbarhed. Til dette formål bruger vi værktøjer som stemmejern, gipsraspere og sandpapir.
Hvis du er nybegynder, begynder vi med at lave en enkel lermodel, som du derefter overfører til gasbeton. Du vil få råd og vejledning i bearbejdningen af gasbeton, og vi gennemgår hugge- og formteknikker, så du kan sætte dit eget præg på din sten og opnå dit eget udtryk.
Har du allerede erfaring med sten eller gasbeton, tager vi udgangspunkt i dine tidligere skulpturer. Du vil lære flere teknikker til gavn for din proces, og vi ser på, hvordan andre kunstnere har arbejdet med gasbeton.
Vi afslutter kurset med en introduktion til efterbehandlingsteknikker.
Praktisk: Husk tøj, der må males i, samt madpakke og drikkedunk.
Underviser: Skulptør Lisbeth Kragh
https://www.lisbethkrag.dk
Min. deltagere krævet 6.