Holdbeskrivelse

En uge med byggeri, fantasi og kreative eksperimenter

Sommerskole for børn og unge – uge 32

Mandag d. 3. august til fredag d. 7. august 2026

Tid: Kl. 09.30 – 14.00, alle dage (muligt at blive afleveret tidligere, efter behov)

Sted: Kabel 29 – Gl. Banegaardsvej 29, 5500 Middelfart

Alder: 7 – 16 år

Spørgsmål?: Kontakt skolerleder Amalie Bergholdt

Pris:
1.275 kr. inkl. materialer
Ved betaling opkræves et gebyr på 3,9 % af kursusbeløbet


En uge med byggeri, fantasi og kreative eksperimenter

Sammen tager vi på en kreativ rejse, hvor vi undersøger, hvordan idéer kan blive til virkelighed. Måske bliver en gammel papkasse til et hemmeligt skjulested, genbrugsmaterialer til en fantasiby, eller små fundne ting til et helt nyt univers.

Vi arbejder med at bygge, tegne, forme og skabe og giver materialer nyt liv gennem fantasi og gode idéer. Undervejs leger vi med former, farver, rum og fortællinger og undersøger, hvordan mennesker skaber steder at være.

Du får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og teknikker, og vi laver både små og store projekter – nogle gange alene, andre gange sammen med nye venner.

Vi finder inspiration i kunst, design, naturen og byen omkring os, og måske tager vi på små opdagelser for at se nærmere på spændende steder, bygninger og detaljer, som vi kan bruge i vores egne projekter.

Det vigtigste er ikke, om noget bliver perfekt, men at du er nysgerrig, prøver ting af og har lyst til at skabe.

Vi glæder os til en uge fyldt med fantasi, kreativitet, byggeri, fællesskab og masser af skaberglæde!

Fredag inviterer vi til en hyggelig fernisering, hvor familie og venner kan komme og se alt det, vi har lavet i løbet af ugen.

Praktisk:
Tag tøj på, der må blive beskidt, og husk madpakke og vandflaske.