Holdbeskrivelse

Mandag kl. 10.00-13.00

Underviser: Lisbeth Krag

Start mandag i uge 37 og slutter i uge 49. 

Adresse: Assensvej 177, 5500 Middelfart 


Beskrivelse: Kurset er for begyndere og let øvede. Vi vil arbejde med tegning og maleri, og hvis der er ønske om det, kan vi også arbejde tredimensionelt i form af modellering.

Som inspiration lægger vi ud med en lille maler øvelse og efterfølgende film med en aktuel professionel billedkunstner.

Kurset tager udgangspunkt i dine malerier og ønsker. Hvis du aldrig har malet, tager vi udgangspunkt i øvelser som kan give dig den grundviden du har brug for.

Vi lægger ud med at gennemgå hver enkelt kursists seneste malerier, vi snakker om: teknikker, udtryk og motivvalg, alt dette er med til at styrke dit personlige maleri.

Derefter laver jeg et program i samarbejde med den enkelte kursist, hvor du får mulighed for at fordybe dig i de problematikker du har i dine malerier.

Igennem kurset tilbyder jeg løbende på små individuelle øvelser i farvelære, farveblandinger, malerteknikker, stilarter, billedkomposition og opbygning. I det omfang der er behov for det.

Jeg er uddannet Billedhugger og har mange års erfaring i undervisning i blandt andet tegning og maleri. 

Pris: kr. 1.500 inkl. gebyr. Eks.materialer. 12 gange i alt 36 lektioner.